Morten Kamp Andersen
Erhvervspsykolog, Cand. Psych., HA, IIMR
Morten har i over 11 år analyseret og værdiansat de største europæiske virksomheder som finansanalytiker i London hos Merrill Lynch og Deutsche Bank. Igennem personlige samtaler med topledelsen af virksomhederne samt indgående branchekendskab rådgav han ejerne omkring værdien af strategien. Han var leder af sit eget team i 5 år med titlen Vice President og blev hædret flere gange - bl.a. blev han valgt til Årets Analytiker i Europa i 2001 inden for ’Ny Medie & Internet’ sektoren.
Den viden og erfaring bruger Morten i dag til at rådgive større virksomheder omkring deres Human Capital strategi og implementering af strategiske tiltag. Hans tilgang bærer præg af både at være erhvervspsykolog og finansanalytiker – en kombination af ’det bløde’ og ’det hårde’. Opgaverne løses ofte i tværorganisatoriske sammenhænge og kræver ofte et samspil mellem direktionen og stabsfunktioner.
Morten er uddannet erhvervspsykolog og har desuden en HA fra handelshøjskolen samt en IIMR i finans og strategi fra England (svarende til en HD).
Download CV for Morten Kamp Andersen

