Motivation og jobtilfredshed
Motivation og jobtilfredshed er psykiske tilstande, som har indflydelse på medarbejdernes indstilling til og præstation på arbejdet. Motivation er både styret udefra og indefra. Udefra i form af mål, krav og deadlines, fysiske rammer, organisationsstruktur, (be)lønning og jobdesign. Og indefra i form af personlige værdier, behov, personlig udvikling og følelse af mening.
Forandringsprojekter har størst succes blandt motiverede medarbejdere, og forandring og jobtilfredshed bør og kan gå hånd i hånd. Derfor sætter Aspector fokus på begge sider af motivationen. Vi arbejder med spørgsmål som: Hvordan kan man forme mål og krav til medarbejderne, så de tilvejebringer motiverede medarbejdere, og hvordan kommunikeres det? Hvordan kan de fysiske rammer bidrage til at give medarbejderne blod på tanden i forhold til at bidrage konstruktivt i en forandringsproces? Hvordan kan man bedst inddrage medarbejderne i processen og dermed skabe en følelse af ejerskab og ansvar overfor forandringsprocessen?
Hos Aspector tror vi på, at motivation hænger sammen med relationer og kommunikation mellem parterne i organisationen. Derfor arbejder vi på at skabe de bedst mulige betingelser for alle parter, og her er gensidig forståelse og anerkendelse nogle af nøgleordene.

